Labrador Retriver

Kennel Biltris

 

 

Labrador retrieveren - eller labrador - som den ofte kaldes, er en af de mest populære hunderacer i Danmark og mange andre lande. I mere end 25 år har labrador ligget som nummer ét eller to på Dansk Kennel Klubs liste. Det er kun schæferhunden, som er lige så populær som labrador.

 

Labradoren stammer fra Newfoundland, hvor den hjalp fiskerne med at hente ting i vandet. Det kunne være fisk, som smuttede ud af garnet eller ting, der blev tabt. I begyndelsen af 1900-tallet kom racen til England, hvor velhavende godsejere begyndte at bruge den til jagt. Det var den rigtig god til, og den blev meget populær som jagthund.

 

Den mest almindelige farve for en labrador er sort, men den kan også være gul eller brun. Hundens pels er meget glat og tæt, og den er næsten vandtæt. Det gør den til en rigtig vandhund, som kan opholde sig længe i vandet uden at blive kold.

 

Labradoren udfører i dag mange forskellige funktioner. Den bruges som jagthund, narkohund, førerhund, bombehund, lavinehund og meget mere. Og så er racen en meget populær familiehund på grund af sit venlige og godmodige gemyt.

 

 

Pelsen

En labrador har en kort og ensfarvet pels, som består af et ydre lag af blanke hår og herunder en underuld af bløde hår. Den dobbelte pels er næsten vandtæt.

 

Hundens farve har ingen betydning for dens adfærd.

 

Idealhøjden ved skuldrene er 56-57 cm for hanner og 54-56 cm for hunner. Labradorens krop er stærk og kompakt, og en voksen hund vejer 25-36 kg. Den har et bredt kranium og er bred over lænd, bagdel og brystkassen. Næsen er bred med store næsebor.

 

Labradoren har en kraftig hale. Halen minder meget om en odders hale - det hører næsten med, når man er en rigtig vandhund.

 

 

Man ved ikke præcist, hvor og hvornår labradoren er opstået som race. Man ved, at labradoren blev brugt som brugshund af fiskerne på Newfoundlands kyst i Nordamerika. Fiskerne, som levede her, var oprindeligt englændere, som havde valgt at leve som fiskere i dette barske område.

 

Man ved ikke helt om hundene er kommet til Newfoundland sammen med fiskerne fra England, eller om de stammer fra en portugisisk hunderace - Cane di Castro Laboreiro - som har meget til fælles med labradoren. Dengang var der nemlig en omfattende handel mellem Portugal og hovedstaden i Newfoundland.

 

Labradoren stammer ikke fra halvøen Labrador, som ligger på den canadiske østkyst. Men måske blev det portugisiske navn Laboreiro til Labrador, da det var et navn, som fiskerne kendte.

 

Fiskernes vandhunde var trænet til at arbejde i det iskolde vand. De hjalp med at hente fisk og fiskeredskaber op af vandet, og de kunne bringe fortøjningsreb fra ét skib til et andet. Fiskerne fra Newfoundland bragte de arbejdsivrige hunde med til England.

 

I England fik man øjnene op for de dygtige hunde, og det er velhavende engelske godsejere, som har fremavlet labrador retrieveren, som vi kender den i dag. Godejerne var nemlig ivrige jægere, og de havde brug for hunde, som kunne apportere – dvs. som kunne hente det bytte, som jægerne skød.

 

Der gik sport i at have de dygtigste hunde, og der var meget prestige i at kunne vise sine jagtgæster flot hundearbejde. Da labrador retrieverne var meget lærenemme og gode til at apportere, blev de meget populære. I 1904 blev racen anerkendt som en selvstændig race i den engelske kennelklub.

 

Racen kom til Danmark i 1950erne, og i dag er den meget populær både som jagthund, narkohund, førerhund og familiehund. En hund med mange evner.

 

Labrador retrieveren er en venlig, godmodig, intelligent og pålidelig hund. Den er glad for at arbejde og er både lydig, trofast og lærenem. Den har også en meget god lugtesans.

 

Alle disse egenskaber gør, at racen er meget velegnet som både jagthund, førerhund og narkohund. Labradoren er den hunderace, som bruges mest som narkohund. Hundene kan snuse sig frem til selv små mængder narkotika. Mellem 60 og 70 % af de hunde, der arbejder som førerhunde for blinde, er labradorer.

 

Da labradoren har mange evner, har den det bedst, hvis den bliver udfordret. Labradoren elsker at bære ting i munden. Mange hunde kan ikke hilse på familiens medlemmer uden at have noget i munden! Det er en del af dens adfærd, og noget man ikke rigtig kan lave om på.

 

Det engelske ord "to retrieve" betyder at bringe tilbage. Når man går på jagt med en labrador retriever, er det hundens opgave at bringe det skudte vildt hen til jægeren. Det gør den meget skånsomt uden at sætte tænderne i vildtet. Der er andre hunderacer, som er eksperter i at finde det levende vildt og få det op at flyve – det er ikke labradorens specialitet.


Vores labrador:

 


Bichon Havanais

Kontakt

  • Dorte Alleshauge